Denne analyse blev oprindeligt udgivet kun for nyhedsbrevsmodtagere, men er nu frit tilgængelig for alle. Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil læse med uden forsinkelse.

‍

Der har været en aktivistisk nyorientering af damebladene de seneste år.

Det har Weekendavisen og Kristeligt Dagblad sat yderligere fokus med nogle ugers mellemrum.

Weekendavisen har interviewet tre chefredaktører for at komme nærmere på, hvordan deres magasiner og ugeblade er en del af strømning, hvor “... kvinder genopfinder sig selv som intellektuelle...”.

Kristeligt Dagblad beskriver det som en magasinrevolution med udtalelser fra en trendforsker og to chefredaktører.

Måske har der rettere været en nyorientering af kvindemedierne, et begreb som Isabella Hindkjær, Feminas chefredaktør, mener er en bedre betegnelse for nu- og fremtidens ugeblade og magasiner målrettet kvinder. Bedre end det bedagede udtryk dameblade.

Uanset hvilken betegnelse man foretrækker, så er det perfekt timing, at ugeblade og magasiner som ALT for damerne, IN og Femina er begyndt at orientere sig mod det aktivistiske.

For med fremkomsten og professionaliseringen af influentbranchen er en stor del af ugeblade og magasiners kurateringsrolle af produkter og livsstil begyndt at blive delt med disse mange one wo/man brands. Om det så er inden for mode, hudpleje, familieliv, design osv.

Magasiner og influenter lever naturligvis også i symbiose med hinanden og er ikke bare hinandens konkurrenter. Influenter har skabt deres egne universer på blogs og sociale medier, men optræder eksempelvis også i interviews i kvindemedierne, som afføder økonomisk og kulturel kapital til gavn for begge parter.

Men denne gradvise udvikling de seneste 10 års tid gør også, at det har været perfekt timing for kvindemedierne at tage det næste skridt mod (endnu mere) “tankemæssig tyngde”, som det kaldes i Weekendavisen.

Det vil stille dem stærkere på tre måder.

For det første over for fremtidige generationer af digitale læsere som forventer en stillingtagen til samfundstendenser.

For det andet over for et stigende pres på annoncemarkedet - eksempelvis fra et potentielt voksende influent-marked. Som det pointeres i Weekendavisen: “Omlægningen sker med fuld velsignelse oppefra i mediehusene, ikke mindst fordi annoncørerne er begejstrede.”

For det tredje vil passe bedre ind ift. at tiltrække digitale abonnenter, hvis man vælger at gå den vej. Det kan give god mening for magasinhusene, hvilket jeg tidligere har undersøgt i en analyse af magasinhusenes udfordringer.

Den aktivistiske linje er en oplagt mulighed for at differentiere sig fra influenternes indhold og funktion, sætte en tyk streg under kvindemediernes intellektuelle og journalistiske rolle, og det vil kun skubbe på for at konvergensen mellem magasiner og aviser i en digital verden bliver endnu mere udtalt. Ikke kun på formatniveau, men også indholdsmæssigt.

Nyorienteringen har dermed potentiale til at spille en essentiel rolle ift. at fremtidssikre relevansen af magasinerne og ugebladene.

Over for annoncører såvel som læsere.