Der udgives 218 lokale ugeaviser - er det mange?
Få det historiske overblik på antallet af lokale ugeaviser fra 1973 til 2020 og bedøm selv.
Patrick Arendal Fahlström
Stifter af Mediascale.dk
Stifter af Mediascale.dk
12/1/2021
Analyse
Få det historiske overblik på antallet af lokale ugeaviser fra 1973 til 2020 og bedøm selv.
Der har været et forfriskende og fornyet fokus på de lokale og regionale medier i den offentlige debat i 2020.
Kulturminister Joy Mogensen har i det forgangne år påpeget, at de lokale og regionale medier er vigtige og bør understøttes af mediestøtten. Jeg har selv forsøgt at nuancere debatten - bl.a. med en kortlægning af de lokale mediers dækningsområder. Og her i januar 2021 begynder interessen at spidse endnu mere til. Danske Mediers spritnye medieudspil stiller skarpt på emnet og Anders C. Østerby præsenterer resultaterne af hans fellowship ved SDU om nyhedsørkener senere på måneden.
Medieudspillet fra Danske Medier påpeger risikoen for nyhedsørkener med det (valide) argument om en generelt presset økonomi hos de lokale og regionale mediehuse. Et pres, der er drevet af Facebook og Google har vundet store dele af annoncemarkedet. Desværre fremlægger Danske Medier ikke data eller forklaringer på, hvor højt de reelt vurderer risikoen er for nyhedsørkener.
Den førnævnte kortlægning fortæller naturligvis ikke hele historien, men giver et praj om, at der umiddelbart ikke er tale om nyhedsørkener i Danmark indtil videre, da mediernes dækningsområder stadig fylder landkortet ud.
Fortsat skrantende økonomi hos de største udgivere kan dog føre til lukninger af flere aviser og så vil landkortet begynde at se væsentligt anderledes ud. Årsagen er, at det er dem som udgiver langt de fleste regionale og lokale aviser.
For at blive klogere på, hvordan det står til, har jeg opgjort data på antallet af lokale ugeaviser og lokale webmedier de sidste tre år og sat det i kontekst af den historisk udvikling.
Det kedelige først.
Siden 2018 er 65 lokale ugeaviser lukket eller blevet sammenlagt med andre ugeaviser.
I dag udgives der således 218 lokale ugeaviser på knitrende papir.
Det svarer til 23% færre ugeaviser over de seneste tre år. En stor del af udviklingen er dog udtryk for opkøb og sammenlægninger. Selvom det alt andet lige vil betyde mindre omfattende journalistisk dækning med færre titler, så er dækningen i det mindste ikke forsvundet helt ud i den blå luft.
Bag 145 af de 218 ugeaviser står Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Nordjyske Medier, Jyllands-Postens Lokalaviser og Mediehusene Midtjylland. Det svarer til 67% af ugeaviserne.
Samtidig er 43 lokale webmedier lukket eller sammenlagt siden 2018. I overvejende grad er dette digitale pendanter til ugeaviserne, der er lagt under andre webmedier ifm. med opkøb. Det er eksempelvis Albertslund Posten, som efter overgangen fra Jyllands-Postens Lokalaviser til Sjællandske Medier, stoppede med at være et selvstændigt webmedie og blev en del af Sn.dk. Mens printavisen altså fortsat bliver udgivet. Nyhedsdækningen er ikke forsvundet som sådan, men blot ikke længere udskilt i et webmedie for sig selv. Det er kun omkring 20 af webmedierne, som er regulære lukninger og dermed de mest indgribende på den lokale nyhedsdækning.
Af de i alt 108 lukkede eller sammenlagte medier blev kun 27 publiceret af andre end de større udgiverselskaber. Det er f.eks. Den Lille Avis, der blev udgivet af Mark & Storm Grafisk og desværre lukkede efter 108 års udgivelse. De resterende 75% blev hovedsageligt udgivet af Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Nordjyske Medier og Jyllands-Postens Lokalaviser.
Der er heldigvis også sket noget positivt siden 2018. Der er opstået 8 nye lokale ugeaviser, som fortsat udkommer. I tillæg hertil er der 30 nye lokale webmedier.
Det er værd at bemærke, at det stort kun er de store udgivere, som har startet nye ugeaviser, mens billedet er omvendt for webmedierne. Her er 25 ud af 30 startet af nye eller mindre udgivere.
For at opsummere, så har der helt klart været en meget negativ udvikling på den traditionelle del af markedet, som koncernerne sidder på. Der har været et nettofald på 57 lokale ugeaviser over 3 år. Samtidig er der dog også en positiv tendens båret frem af mindre og nyere udgivere, som har betydet en nettovækst på omkring 10 lokale webmedier siden 2018. Det opvejer ikke faldet, men 30 nye webmedier vidner om, at det ikke bare er en deroute, vi er vidne til.
Én ting er, hvordan det ser ud på den korte bane. Det kan altid skævvride blikket kun at have samtiden for øje. Jeg har derfor kigget dybt i de historiske kilder for at sætte udviklingen i perspektiv.
I 1973 var der 357 lokale ugeaviser, mens der i 2001/2002 var 280. Fast forward til 2020 og vi står med et fald på 139 medier over godt og vel 5 årtier. Det er rigtig mange ugeaviser, men ikke en hastig nedgang når man tænker på både digitaliseringen af samfundet de seneste 30 år, italesættelsen af mediebranchens konstante udfordringer og udviklingen på annoncemarkedet.
Det er værd at bemærke, at Louise Brincker, Danske Mediers adm. direktør, udtaler til Policywatch, at der efter deres optælling var 177 lokale ugeaviser i 2019. Det er en forskel på 41 ugeaviser ift. denne optælling. Deres må formodes kun at være beregnet blandt deres medlemmer. Selv hvis man skulle tale om metodeforskelle mellem vores optællinger og f.eks. fjerner selvstændige weekendudgaver og aflæggere fra de 218 ugeaviser, så vil der stadig være tale om, at der udkommer omkring 205 ugeaviser i dagens Danmark.
Difference eller ej, problemet er, at den negative tendens er gået stærkt for de lokale ugeaviser på print de sidste tre år. Men i et historisk perspektiv er udviklingen - indtil videre - ikke så grel, som man skulle tro. Samtidig udgives der fortsat nyheder på 247 lokale webmedier, hvilket afbøder noget af faldet i printtitler.
Et yderligere perspektiv er at anskue de lokale mediers udvikling ift. dagbladenes. Her har billedet siden 1913 været anderledes eksponentielt aftagende. Der er 40 dagblade tilbage i dag (heraf 29 regionale/provinsielle). Det er over en halvering siden 1975, hvor der samlet set var 87 dagblade.
De seneste år er udviklingen dog stagneret. Siden 2018 er der kun lukket tre printmedier, der kan kategoriseres som dagblade: Arbejderen, MetroXpress/B.T.metro og Morsø Folkeblad.
Det er et vidnesbyrd om formatets vedholdenhed og betydning, at vi fortsat har så mange lokalt forankrede ugeaviser i et mindre geografisk område som det danske.
Dét er vigtigt at huske på, når man taler om de lokale ugeaviser. Det er især tydeligt når man ser udviklingen på de to ovenstående grafer ift. hinanden.
Den historiske gennemgang viser også, at der med Danske Mediers udspil snarere er tale om et forsøg på at sagtne en accelererende udvikling hos de større koncerner med færre og færre ugeaviser, mens nyhedsdækningen allerede er ved at transformeres henimod digitale lokalmedier. Et generationsskifte, jeg tidligere har skrevet om.
Det er uden tvivl vigtigt at foregribe udviklingen, så vi ikke står med massive lokale nyhedsørkener om få år - uanset om dækningen foregår på print eller digitalt. På sin vis er situationen med potentiel øget mediestøtte til lokale ugeaviser og regionale medier et tveægget sværd: De lokale mediers betydning for demokratiet er utvetydig, men øget mediestøtte kan blokere vejen for, at nye (digitale) medier blomstrer op. Og som vist tidligere har det indtil videre været de nyere, digitale udgivere, som har taget teten ift. at starte nye lokale medier.
Jan Birkemose udtrykker i Medietrends' nyhedsbrev et par indvendinger ift. Danske Mediers udspil, i den henseende:
Der er tale om en favorisering af etablerede regionale og lokale medier udenfor Hovedstadsområdet. Dels fordi Danske Medier mener, at puljen på 140 mio. kr. ikke skal kunne søges af lokale medier i Hovedstadsområdet (bladkreds 1), og dels fordi de også stiller krav om at medier, der søger, skal modtage produktionsstøtte, hvilket er ensbetydende med, at de har mindst tre redaktionelle årsværk.
Ideen om at favorisere regionale og lokale medier er god, for det er her, at udfordringerne er størst. Men det er synd, at det går ud over små og endnu ikke etablerede medier.
Man kan også anfægte, at puljen på 25 mio. kr til ugeaviser, måske burde defineres bredere, så det var til hyperlokal journalistik - uanset om det udkommer som hustandsomdelt avis eller som et digitalt alternativ.
Hvis man vil gøre noget fra politisk hold bør det i det mindste ramme bredest muligt og ikke kun en del af det lokale mediemarked. Derfor er følgende nødt til at blive overvejet fra kulturpolitisk side:
Vil øget mediestøtte kun målrettet lokale og regionale printaviser have en negativ påvirkning på transformationen, der allerede er i gang?
.svg)
