Er de fleste webmedier egentlig gratis?

Link til rapporten

9.3.2022

Analyse

Tidligere på året blussede debatten om danskernes adgang til digitale nyheder op.

Det hele handler om, at betaling for adgang til nyheder skulle være hæmmende for demokratiet og folkeoplysningen. Argumenterne er bl.a., at det oftest er personer med højere indkomst, der betaler for nyheder, og at medierne oftest også skriver til selvsamme eller lignende målgrupper.

Har mediebranchen udfordringer med blindspots i nyhedsdækningen og målgrupperne? Dvs. er der emner og samfundsgrupperinger, der er underbelyste og underprioriterede? Det er der givetvis, men det skyldes redaktionelle og strukturelle udfordringer ift. eksempelvis uddannelse og rekruttering af journalister samt kulturpolitik.

Man starter simpelthen med det forkerte udgangspunkt ved at anse det digitale abonnement som en hæmsko for befolkningens adgang til nyheder.

Medierne agerer nemlig først og fremmest på kommercielle vilkår. Derfor er det nødvendigt, at nogen betaler for journalistikken for at den overhovedet kan eksistere. Uden finansiering, ingen journalistik.

Det er i dette perspektiv, det digitale abonnement skal ses.

Det sørger for, at der også i morgen er medier til at holde magthaverne i øret. Uden den slags indtægtsstrømme vil de (fleste) frie mediers økonomiske råderum konsekvent blive mindre år for år, hvis de skal forlige sig på et annoncemarked, der er blevet omkalfatret af Big Tech.

Alternativet til udbredelsen af det digitale abonnement er udsigten til væsentligt færre journalister, mindre journalistisk produktion af høj kvalitet og færre medier til at holde øje med magthaverne. Tilbage vil stå en forsvindende og forvitrende mediebranche.

Det er således kontraintuitivt, at det digitale abonnement skulle være hæmmende for demokratiet og folkeoplysningen. Det har faktisk den modsatte effekt.

Det giver håb og mulighed for at fremtidssikre mediebranchen til gavn for hele samfundet.

Heldigvis har det aldrig været mere udbredt.

Ved udgangen af 2021 findes der hele 271 skrevne medier med digital betaling.

Men hvad så med folkeoplysningen, når så mange medier kræver betaling for journalistikken? Afskærer det ikke danskerne fra i vid udstrækning at kunne holde sig oplyst?

Det korte svar er nej.

Hele 76 % af alle skrevne webmedier er nemlig gratis og frit tilgængelige (i Danmark). Og det er på trods af den intense udbredelse af digital betaling, der startede tilbage i 2000 og virkelig tog fart fra 2012.

Men. Det lange svar er selvfølgelig ikke helt så enkelt.

For tager man øjnene væk fra den overordnede fordeling af gratis og betalte webmedier og dykker ned i de enkelte mediekategorier, f.eks. dagblade og nichemedier, afsløres et mere nuanceret billede.

Nuancer, der findes i rapporten Medierne & Digital Betaling.

Læs mere: