Hvor stor betaling kan medierne forvente fra techgiganterne?

Den nye ophavsretslov skal være implementeret om under to måneder og skærper reglerne for techgiganternes anvendelse af medieindhold. Men hvad kan de danske medier egentlig forvente af betaling fra Facebook og Google - om nogen?

April 13, 2021

Analyse

Der er i hvert fald én i mediedanmark, som håber, at den nye ophavsretslov vil kunne indbringe op mod 250 mio. kr. om året til de danske medier:


Siden Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus, tweetede ovenstående, er der kommet friske tal frem. Facebook og Google forventes at betale ca. 477 mio. kr. om året til de australske medier. For at følge tanken om at overføre den australske betaling til danske forhold, skal man derfor mere end halvere de 250 mio. kr. til 119 mio. kr. om året.

Samtidig er det værd at påpege, at 90 % af indtjeningen fra Google og Facebook i Australien forventes at gå til landets tre store legacy-mediehuse: News Corp, Nine Entertainment og Seven West Media. Rupert Murdoch ejer de to førstnævnte. Overført til danske forhold ville det svare det til, at 107 ud af 119 mio. kr. gik til de tre største udgivere.

Man skal dog holde sig for øje, at ovenstående har udspring i en anden slags lovgivning end den, der er på vej i Danmark. I Australien anvendes konkurrenceretten og inden for EU er det ophavsretten, som er ved at blive opdateret med effekt pr. 7. juni 2021. Derfor kan man ikke direkte sammenligne beløbene eller hvad der sker down under med herhjemme.

Forhandlingssituationerne er nemlig forskellige.

I Australien blev techgiganterne tvunget til at forhandle, det gør de ikke i EU. I Danmark vil der til en vis grad kunne komme en lignende situation, hvis der indføres et kollektivt licensorgan, som det er foreslået af Kulturministeriet. Facebook og Google kan dog formentlig komme uden om en sådan “tvungen forhandling” ved, at der kun anvendes hyperlinks og nogle få ord fra mediernes artikler i deres services. Og det er i det hele taget ikke sikkert, at delingen af nyhedsindhold på Facebook overhovedet er omfattet af den nye ophavsretslov - uanset om det er brugernes eller mediernes egne delinger. Derfor skal man heller ikke forvente en total blokering af nyhedsindhold på Facebook, som man så det i Australien.

Derudover kan de involverede parter - hvis den ene part opstiller urimelige vilkår i løbet af forhandlingerne - klage til ophavsretslicensnævnet. Nævnet kan så fastsætte vilkår og betalingens størrelse, men ikke tvinge selve aftalen i gennem. Det påhviler efterfølgende parterne at finde fælles fodslag og skrive under på en aftale med udgangspunkt i nævnets afgørelse.

Med disse forhold in mente er forhandlingspositionen dermed ikke i lige så høj grad i mediernes favør i Danmark (og EU), som den er i Australien.

Apropos forhandlingsposition, så er aftalen, der er indgået med Facebook i Australien, i det hele taget ret sigende. Selv når Facebook direkte er tvunget til at forhandle og indgå en aftale om betaling for links (og snippets), så ender aftalen alligevel med kun at omfatte betaling for indhold i Facebook News-produktet og friholder det almindelige feed.


Hvad ved vi på nuværende tidspunkt inden for EU?

Den australske tilgang kan som sagt ikke direkte overføres til Danmark. Man skal nok snarere se det som et meget højt sat loft. Den australske model er som angivet oven for en strammere regulering end ophavsretsdirektivet, der er ved at blive implementeret på tværs af EU’s medlemslande. Det giver derfor bedre mening at se nærmere på det europæiske marked, hvor lovgivningen kommer til at være relativ ensartet på tværs af lande.

Facebook har indgået aftaler med de fleste store tyske mediehuse - undtagen ét - om at måtte anvende mediernes indhold i Facebook News-produktet. Der er endnu ikke forlydender om beløbsstørrelsen. 

Det samme skete i Storbritannien i januar, hvor det forventes, at nogle få mainstream-medier vil modtage millioner.

I slutningen af marts indgik Google desuden aftaler med 13 udgivere i Italien om at anvende deres indhold i Google News. Heriblandt er RCS Mediagroup, der står bag landets største dagblad, 144-årige Corriere della Sera. RCS ejer bl.a. også de store spanske aviser El Mundo og Marca, som ligeledes er med i aftalen. Beløbsstørrelse for aftalerne er ukendte.

I Frankrig, der var det første medlemsland til at implementere det nye ophavsretsdirektiv, har mange udgivere også lavet aftaler med Google. Her er der ligeledes krav om, at mediernes indhold bliver en del af News-produktet. Aftalerne er vurderet til en samlet værdi af 158 mio. kr. om året. De franske aftaler har dermed sat en præcedens for værdien af denne slags aftaler.

Hvis man vil sætte det beløb ind i en dansk kontekst, kan man for eksemplets skyld følge tankegangen fra tidligere. Den danske befolkning er 11 gange mindre end den franske. Det svarer til 14 mio. kr. om året fra Google. Lad os for nemhedens skyld sige, at Facebook ender med at betale det samme beløb, selvom det ikke er sikkert, at brugen af nyhedsindhold på deres platform er omfattet af lovens nye bestemmelser. Det giver 28 mio. kr. til de danske medier samlet set, hvis de går med i News-produkterne. Et lille stykke fra de oprindelige 250 mio. kr., som altså sidenhen blev til 119 mio. kr.

For at nuancere de 28 mio. kr. bør man tilføre et ekstra perspektiv. Det kan eksempelvis være, hvor mange, der skal deles om betalingen til det kollektive licensorgan. Danske Medier har omkring 300 medlemmer, Nye Medier har 21, mens Lokale Internetmedier har 22. Det er langt fra sikkert at alle tre går med i organet. Eksempelvis har Nye Medier været kritisk over for lovforslaget. Men hvis alle medlemmer under foreningerne går med i det kollektive licensorgan og har en ligelig markedsandel eller anvendelse af indhold hos techgiganterne, så svarer det til omkring 82.000 kr. om året pr. medievirksomhed.

Markedsandelene - uanset hvordan man opgør det - er dog ikke ligeligt fordelt mellem udgiverne. Man skal nok snarere forvente en situation, der minder om Australien, hvor Murdochs medier modtager størstedelen af betalingen. Aske Kammer, direktør ved DMJX’s Center for Media & Innovation, vurderer, at der kan komme en lignende situation i EU:

I can easily see a situation where the large media corporations get deals with Facebook and they get some kind of compensation, but the small media will be left behind in this.

Der findes ikke en offentligt tilgængelig opgørelse over markedsandele på f.eks. omsætning for de enkelte danske medievirksomheder. Det tætteste man kommer er Mediernes Udvikling 2019, hvor omsætningsandele for indholdsbaserede virksomheder i mediebranchen er blevet opgjort på overordnet niveau med 2017-tal.

Heraf fremgår det, at koncerner og virksomheder med en omsætning på over 400 mio. kr., større udenlandske koncerner samt licensfinansierede medier sammenlagt står for 85 % af omsætningen for indholdsbaserede virksomheder i mediebranchen. Disse grupper inkluderer dog også virksomheder som Gyldendal, Universal Music m.fl., som ikke umiddelbart kan drage nytte af den udvidede ophavsrettighed, der er fokus på her.

Ikke desto mindre er det iøjnefaldende, at den mindste gruppe i ovenstående visualisering samtidig er den, der indeholder flest virksomheder. Virksomhederne med under 400 mio. kr. i omsætning står således for 69,2 % af den samlede portion af 1.079 virksomheder, men kun for 15% af omsætningen. De danske koncerner og virksomheder med en omsætning på over 400 mio. kr. står derimod kun for 4 % af virksomhederne, som man kan se af nedenstående. Medregnet udenlandske koncerner er det samlet set 11 % af branchen, som står for 68 % af omsætningen.

Der vil naturligvis være forskydninger fra 2017 og til i dag, men hvis andelene er nogenlunde de samme nu, så tyder det altså på, at Aske Kammer kan få ret i sin vurdering.

For at opsummere, så er de gennemgåede beregninger for danske forhold selvfølgelig alle sammen udtryk for best guesses på baggrund af offentlig tilgængelig information.

De danske medier skal dog nok sætte næsen op mod, at den samlede betaling fra Facebook og Google bliver tættere på 28 end 250 mio. kr., og at modtagerne af betalingen koncentreres om en mindre gruppe af koncerner og virksomheder.


Betaling til journalister?

Der er også en anden del af den danske ligning, som ikke er taget med i ovenstående. Hvor stor en andel af betalingen fra techgiganterne tilfalder hver journalist? Vil der overhovedet tilfalde dem nogen betaling eller er det allerede reguleret i ansættelseskontrakter?

Det er et punkt, som det bliver spændende at se, hvem der får mest indflydelse på, når ophavsretsloven er implementeret og det kollektive licensorgan er formet: Dansk Journalistforbund eller Danske Medier?

I begges høringssvar er der delte meninger om, hvordan det skal formuleres i loven. Ifølge det seneste lovforslag ser det indtil videre ud til at lande på, at autorerne (dvs. journalisterne) har ret til “en passende andel” af betalingen (§ 69 a, stk. 4), som det overlades til en forhandling at fastsætte. Det vil DJ bifalde, mens Danske Medier i deres høringssvar argumenterede for, at ansættelsesaftaler e.l. bør regulere det - og dermed være overdragelige til udgiveren.

For at give en indikation på den eventuelle betaling, den enkelte journalist kan forvente, har Thomas Noppen, bestyrelsesmedlem i Nye Medier, lavet et hurtigt overslag via data fra SDUs opgørelse af danskernes interaktioner på Facebook. Han kommer frem til 77 kr. om måneden pr. journalist. Bemærk, at det er på baggrund af en hovedstol på 192 mio. kr. om året - kun fra Facebook. Det vil svare til, at de danske medier overordnet ville få 21 % mere i betaling derfra end alle de franske medier gør fra Google.

Hvis den samlede betaling fra Facebook og Google derimod er tættere på 28 mio. kr., så bliver der naturligvis tale om et mindre beløb. Der var pr. 1. halvår 2019 ansat 18.298 indholdsbaserede årsværk i danske medievirksomheder, ifølge Mediernes Udvikling 2020. Et cut på f.eks. 30 % vil dermed i gennemsnit give 38 kroner om måneden pr. årsværk.

Hvilken betalingsmodel, som aftales mellem det kollektive licensorgan og techgiganterne og derfra videre til journalisterne, står fortsat hen i det uvisse. Én ting er dog sikker: Baseres betalingen på interaktioner, og man som individuel journalist skal gøre sig forhåbninger om udbetalinger, der kan mærkes, så bliver incitamentet at skrive artikler og overskrifter, der performer godt efter de sociale mediers spilleregler. Det ved de fleste i mediebranchen godt rimer mere på clickbait end kritisk, undersøgende journalistik.


Afvisningen

Afslutningsvis skal vi lige rundt om techgiganternes News-produkter igen.

Det er nemlig allerede blevet afslået, at de danske medier kommer til at være en del af Facebook News og Google News, “da det er et afgørende og principielt spørgsmål” for dem. I hvert fald for medlemmerne af Danske Medier.

News-produkterne har ellers været en fællesnævner for alle aftalerne, der indtil videre er lavet rundt omkring i verden, og en hovedårsag til størrelsen af beløbene, der er aftalt.

Derfor bliver det store spørgsmål:

Hvem rykker først deres standpunkt?

Læs mere:

B.T.’s storbysats, medierne konvergerer og hvorfor det betyder noget

Aller, Bonnier, Egmont - Magasinhusenes udfordringer og de (manglende) digitale abonnementer

Der udgives 218 lokale ugeaviser - er det mange?