Robotjournalistik bliver mere og mere udbredt. De robotskrevne artikler befinder sig dog i et juridisk limbo. Det kan have betydning for redaktionelle beslutninger, den kommercielle værdi og citatreglerne.
Én af de mest interessante digitale medietendenser i øjeblikket er robotjournalistikken. Den besidder et enormt potentiale, men befinder sig kun i dens spæde start. Med softwareudvikler Søren Pedersens ord, så bliver robotjournalistik “det tredje jordskælv” efter internettet og iPhonen.
Fremtiden spås til at være stor, men der sker meget allerede nu.
Med IC Robotic/Lasso og Ritzaus Bureau findes der to danske mediehuse, dedikerede til at udvikle robotter, der automatisk genererer artikler. Enten til udgivelse i eget regi eller ved at tilbyde selve robotterne eller et artikel-feed til andre udgivere.
Hertil kommer, at i hvert fald Ekstra Bladet, Nordjyske Medier, Jysk Fynske Medier, Dagbladet Børsen, Altinget, Skive Folkeblad og (det nye) Vores Mediehus også arbejder med robotjournalistik. Enten på egen hånd eller i partnerskab med f.eks. Ritzaus Bureau.
Hvis du vil blive klogere på, hvordan der arbejdes med robotjournalistik på internationalt plan, så har Lars K. Jensen lavet en opsamling ovre hos Willmore.
Derudover har jeg samlet en masse AI-værktøjer i Toolbox’en under fanen 'Robotter - AI & ML'.
Robotjournalistik er kort fortalt et stykke automatiseret software indeholdende tekstskabeloner, hvortil der feedes struktureret data, der munder ud i en artikel. Jo flere tekstskabeloner og datapunkter, des større kompleksitet og sproglig variation.
Et ofte anvendt område inden for robotjournalistik er sportsresultater. Et eksempel er denne artikel hos Ekstra Bladet, hvor Holbæk sejrede over Ringkøbing i 2. division.
Robotjournalistikken gør det muligt hurtigt og effektivt at dække mange mindre begivenheder, hvor det vil være dyrt at have et større antal dedikerede journalister tilknyttet.
Fremkomsten af robotjournalistik er interessant fordi det sætter spørgsmål ved mange dele af journalistfaget: Etik, ledelse, arbejdsprocesser, kuratering og personalisering, journalistikkens funktion og rolle, frygten for at robotter overtager jobs og meget andet.
Flere af disse emner gør Journalistens digitale redaktør Andreas Marckmann os klogere på i sin nye bog, der udkommer i september 2020.
Robotterne udfordrer dog også en kommerciel hjørnesten i journalistikken, som de fleste i mediebranchen formentlig ikke tænker over i deres daglige arbejdsliv; ophavsretten.
Det er nemlig ikke sikkert, at 'robotartiklerne' - der kan produceres, som var det på et samlebånd - er beskyttede værker. Sådan er det ellers normalt med artikler skrevet af journalister af kød og blod.
Lad os se nærmere på, hvordan det kan være.
Artikler kan kun beskyttes efter ophavsretsloven, hvis de overholder et grundprincip inden for loven: Originalitetskravet.
Dette krav indebærer to ting:
Det første krav udelukker jo umiddelbart robotartikler eftersom de er skrevet af - ja, du gættede rigtigt - robotter.
Advokaterne Peter Lind Nielsen og Dan Bjerg Geary fra Bech-Bruun udgav i 2019 et indlæg om AI og ophavsret. Her vurderer de beskyttelsen af outputtet af AI på følgende vis:
Udgangspunktet vil derfor være, at de resultater eller outputs, der produceres af AI-softwaren, i forhold til immaterielle rettigheder er ubeskyttede.
Indlægget handler ikke specifikt om robotjournalistik, men tankegangen er den samme. Værker skal være menneskeskabte og udtryk for kreativitet for at nyde ophavsretlig beskyttelse. Robotartikler er altså som udgangspunkt ikke beskyttede.
Der er dog nogle nuancer, som gør det svært at afklare fuldstændig om det gør sig gældende for robotartikler. Dette kommer de to advokater også ind på i deres indlæg.
Specifikt er der to muligheder for, at robotartiklerne muligvis kan være beskyttede værker. De knytter sig til de personer, som er involveret i processen: (1) Udvikleren af robotten eller (2) den redaktør/journalist/ekspert, som betjener eller træner robotten.
Når det kommer til udviklerens rolle, skriver Nielsen og Geary:
Det kan diskuteres, hvorvidt resultatet i visse tilfælde kan siges at være skabt af ophavsmanden til selve AI-softwaren, men som oftest vil AI-softwaren netop være blevet trænet med data, og den oprindelige programmør til softwaren kan kun sjældent siges at have en konkret, direkte og individuel indflydelse på resultatet på en sådan måde, at man med rimelighed kan sige, at han som ophavsmand har skabt resultaterne.
Man skal altså i denne henseende kunne argumentere for, at programmøren har indflydelse på resultatet af hver enkelt robotartikel.
Selvom robotartiklerne er baseret på regelbundne tekstskabeloner, må det alt andet lige være svært at vurdere, at udvikleren har indflydelse på ordlyden af hver artikel med tanke på de strukturerede, men også omskiftelige data, der feedes ind i skabelonerne.
Data, som kommer fra f.eks. Erhvervsstyrelsens regnskabsdata med enorme muligheder for talkombinationer. Eller sportsresultater fra de lavere rækker, hvor skabelonerne får input fra DBU om selve resultatet, men også indeholder citater fra trænerne, som de selv skal udfylde. Det kan man se et eksempel på hos Fyens.dk, hvor Allesø tabte på trods af en flot kamp.
Nielsen og Geary efterlader jf. ovenstående citat ikke meget rum til at vurdere dette som en mulighed for at opnå beskyttelse.
Ift. den, som betjener eller træner robotten, skriver Nielsen og Geary:
Bruges softwaren alene som værktøj, vil den, der betjener softwaren, være ophavsmand til resultatet, som han har skabt med dette værktøj, men der kræves fortsat en skabende indsats fra ophavsmanden. Det er ikke en skabende indsats blot at starte computeren eller at trykke på en enkelt knap.
Man kan ligeledes diskutere, om den person, der har trænet AI-softwaren til at skabe resultaterne kan siges at være ophavsmand til disse, og det kan ikke udelukkes. Men det vil igen kræve, at ophavsmanden kan siges at have en konkret og individuel indflydelse på det endelige konkrete resultat, og han dermed kan siges at have skabt resultatet ophavsretligt.
Det vil i høj grad være forskelligt fra robot til robot. Hvordan fungerer de? Er den som betjener robotten en aktivt skabende part i processen eller trykker vedkommende stort set bare enter og så kører maskineriet? Tjekker han/hun bare lige korrekturen og mindre fejl eller gøres der mere ved det endelig resultat inden det publiceres?
Originalitetskravet er ikke særlig strengt i praksis, men der skal stadig være tale om, at vedkommende reelt har ydet en skabende indsats og udvist kreativitet.
Prof. Morten Rosenmeier (et al) er i murstensværket Immaterialret mere åben overfor muligheden for at beskytte computergenererede værker, men tager samme forbehold som Nielsen og Geary. Rosenmeier skriver:
Det har ingen afgørende betydning for originalitetsvurderingen, om et værk er skabt vha. computerteknologi, så længe computeren kun har været brugt som hjælpeværktøj. Hvis derimod man overlader så meget til computeren, at det reelt er den, der har skabt værket, kan det betyde, at der ikke er ophavsret til værket …
Det tungtvejende argument for beskyttelse af robotartikler er, at der foregår en skabende indsats og kreativitet hos den der træner eller betjener robotten. Det kan f.eks. være gennem udformning og redigering af tekstskabelonerne samt opsætning af de mangeartede, variable sætningskonstruktioner og mulige kombinationer, som robotten vælger afhængig af det givne datainput. Artiklerne ville ikke kunne være tilvejebragt uden den kreative og ikke-rutinemæssige, menneskelige indsats som i mange tilfælde vil være en løbende proces. Dvs. den store sproglige variation og kreativitet, som er gået forud for selve robotartiklen er med til at skabe den endelige udformning og ordlyd af den. Der er blot tale om en tidsmæssig forskydelse fra kreation til endeligt værk.
Det lyder jo umiddelbart som om, at robotartiklerne kan dækkes ind som ophavsretligt beskyttede værker med ovenstående in mente.
Men man kan også argumentere, at tekstskabelonerne netop bare er skabeloner. Regelbundne formater, som muliggør masseproduktion af relativt ensartede artikler, som langt overstiger den menneskelige evne til at producere artikler og udøve reel kreativitet. At man har overladt så meget til computeren, at det - med Rosenmeiers ord - “... reelt er den, der har skabt værket”. Med andre ord er robotartiklerne et håndværks- og rutinemæssigt produkt, hvor hver enkelt artikel ikke er udtryk for frie kreative valg, fordi de er bundet op på stringens, fastlagte skabeloner og kombinationer, som munder ud i artikler, der altid har samme udformning inden for en afgrænset logik.
Med det udgangspunkt vil hver enkelt robotartikel ikke nyde ophavsretlig beskyttelse.
Der er desværre ikke noget enkelt svar på robotartiklerne og ophavsretten, som det er i dag.
Men...
Robotterne og automatiseringen er kommet for at blive. Det vil den uafklarede ophavsret ikke komme til at stoppe.
Den opdaterede udgave af ophavsretsloven - som endnu ikke kendes præcist, men som senest skal være implementeret i juni 2021 på baggrund af det omdiskuterede EU Copyright Directive - er til for at beskytte medierne mod f.eks. Google og Facebook.
Men hvis robotartiklerne ikke er omfattet af ophavsretten, så falder de med stor sandsynlighed heller ikke ind under det nye direktivs bestemmelser.
Det kan påvirke den kommercielle værdi ved licensering af robotterne og robotartiklerne, at outputtet ikke nødvendigvis har en særegen ejendomsret.
Vigtigheden formuleres ret præcist i de vejl. retningslinjer for citat:
... i praksis muliggør den digitale medieudvikling en omfattende og meget hurtig udnyttelse af originalt redaktionelt indhold, hvilket skader mediernes mulighed for at kapitalisere på deres indholdsproduktion igennem indholdssalg og reklamesalg. Derfor bør der vises respekt for andre mediers nyheds- og indholdsproduktion, således at værdien af originaljournalistik ikke forringes.
Hvis robotartiklerne ikke er ophavsretligt beskyttede er der nemlig større råderum for at andre medier, aktører og privatpersoner må anvende indholdet kommercielt eller videreformidle dem.
Lad os tage et eksempel:
Filmmagasinet Ekko har for nylig afdækket, hvordan der ulovligt florerer film i fuld længde på YouTube. Disse kan filmproducenter kræve fjernet fordi de har ophavsret til filmen.
Det er en anden branche, men pointen er den samme for medierne. Man kan også kræve fjernelse af ophavsretligt beskyttede artikler, som f.eks. kopieres i fuld længde over på fora eller sociale platforme af brugere. Men hvis robotartikler ikke nyder denne beskyttelse vil det gøre det sværere at kræve dem fjernet.
Og det er ikke den eneste praktiske betydning, den manglende beskyttelse kan have.
Helt konkret vil ophavsretslovens citatregler i så fald ikke være gældende for robotartikler. Dermed kan man også argumentere for, at de vejledende retningslinjer for citat - som udspringer af ophavsretsloven - heller ikke kan kræves at omfatte robotartiklerne. Retningslinjerne er i forvejen genstand for debat, selvom de blev strammet i 2019. Det kan føre til mere kamp og uoverensstemmelse mellem medierne.
Det kan også have den afledte effekt, at robotartikler i overvejende grad vil blive placeret bag mediernes betalingsmure for at afskærme dem fra andre end mediets abonnenter. Også selvom det i en redaktionel forstand kan give god mening at placere dem foran muren: Produktionsomkostningerne pr. enhed er nemlig relativt lave når først robotten er up and running, artiklerne er ofte skabt på baggrund af offentlige data og artikelmængden er høj, hvilket kan drive trafik ind til mediet eller fastholde brugerne.
Hvorvidt det giver mening vil selvfølgelig være afhængig af typen af robotartikler, mediets strategi og redaktionelle linje. Men det vil stort set være den eneste måde at yde en ekstra beskyttelse uden den ophavsretlige.
Jo mere udbredt robotjournalistikken bliver, des større er behovet for at få afklaring.
Enten skal ophavsretsloven udvides/genfortolkes eller overlades til, at retspraksis i Danmark eller EU med tiden afstikker en mere sikker ramme for, om 'robotværker' reelt er beskyttet af ophavsretten eller ej.
Den juridiske bekymring er, at man åbner døren for meget op ved at beskytte dem. For hvad ville det ikke betyde, at teksterne, der skabes af den dystopiske, kunstige intelligens GPT-3 , er beskyttede værker? En teknologi, der potentielt “... kan masseproducere falske nyheder, som vil oversvømme sociale medier, så ingen til sidst ved, hvad der er sandt og falsk…”. GPT-3’s evner fremvises i Frederik Kulagers tankevækkende gennemgang, som på én gang er opløftende og urovækkende.
Hvis regeringens mål i den nationale AI-strategi om, at Danmark skal “... gå forrest med ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens...” skal lykkedes, så er der behov for afklaring. Ikke bare for journalistikkens skyld, men for samfundet, så der skabes banebrydende, men ansvarlige løsninger inden for kunstig intelligens.
EU er godt nok ved at drøfte regulering af AI-området og udgav tilbage i marts en rapport om emnet. Derfra og til reel regulering er der dog lang vej.
Indtil da er robotartiklerne i et juridisk limbo.
Dyk dybere ned i emnet:
Immaterialret, Rosenmeier et al, 5. udg., 2018.
AI og de juridiske udfordringer - med fokus på immaterielle rettigheder
Conference Report: "Artificial Intelligence: Challenges for Intellectual Property Law"
AIPPI Congress Report 4: Copyright in AI generated works
Revised Issues Paper on Intellectual Property Policy and Articial Intelligence
IP and AI - the debate continues, this time at WIPO
Another decision on AI-generated work in China: Is it a Work of Legal Entities?
The Artificial Inventor Project
.svg)
